Baggrund og ambition

Danmark står over for stigende velfærdsudfordringer. Flere børn, unge og voksne oplever stress og mistrivsel, flere står uden for arbejdsmarkedet, og presset på sundheds- og omsorgssystemet vokser. Samtidig er der betydelig kapital hos filantropiske fonde, investorer og det offentlige, som ønsker at bidrage til løsninger med dokumenterbar social effekt. I dag mødes kapital og løsninger imidlertid ikke i den nødvendige skala. Markedet fremstår fragmenteret og præget af pilotinvesteringer. Udviklingen går langsomt og erfaringer omsættes i begrænset omfang til modeller, der kan anvendes i skala. 

På den baggrund samler Invest for Impact Denmark centrale aktører om initiativet “Skalering af sociale impact-investeringer i Danmark” (2026-2028). Ambitionen er at udvikle et marked, hvor kapital i skala kan investeres i løsninger, der skaber dokumenterbar effekt – til gavn for både det enkelte menneske og et mere bæredygtigt velfærdssamfund. 

Vision

Visionen er et velfærdssamfund, hvor kapital i skala mobiliseres til at løse de største sociale og sundhedsmæssige udfordringer – med dokumenterbare økonomiske og sociale resultater, der både styrker sammenhængskraften og reducerer de langsigtede samfunds-udgifter.

Vi arbejder for at:

  • Etablere fælles standarder og opgørelsesprincipper, governance-modeller samt definitions- og målerammer, der reducerer kompleksitet og transaktionsomkostninger
  • Udvikle investerbare modeller og strukturer, der kan anvendes i skala
  • Styrke samarbejdet mellem filantropiske fonde, investorer, virksomheder, civilsamfund og offentlige aktører

Resultater:

  • Et mere sammenhængende og modent marked for sociale impact-investeringer i Danmark
  • Øget mobilisering af kapital til investeringer med dokumenterbar social effekt
  • Flere borgere får bedre muligheder, og velfærdssamfundet styrkes

 

Den 25. september 2024 inviterer Invest for Impact Denmark dig til Danish Impact Investing Summit 2024 – en dag dedikeret til at forme fremtiden for impact-investeringer i Danmark.