Initiativet ‘Skalering af sociale impact-investeringer i Danmark’ har til formål at udvikle et mere modent og velfungerende investeringsmarked, hvor sociale impact-investeringer kan gå fra pilotprojekter til skalerbare og gentagelige investeringsmodeller, der kan anvendes af både fonde, investorer og offentlige aktører.
Vi arbejder på tværs af det danske økosystem – fra kapitalforvaltere, leverandører og den offentlige sektor, til vidensaktører og brobyggere – for tilsammen at gøre det muligt at udvikle løsninger på samfundets sociale og sundhedsmæssige udfordringer.
Målet er at udvikle rammer og investeringsmodeller, der gør det muligt at mobilisere kapital i skala, reducere kompleksitet og styrke det danske velfærdssamfund – til gavn for det enkelte menneske og verden omkring os.